Vedligeholdelse af 3D printede vaser

Hver vase er 3D-printet med omtanke og skabt lag for lag i slidstærkt PETG-plast. For at bevare vasens udtryk og holdbarhed i mange år frem, anbefaler vi følgende:

Generel pleje

  • Rengøring: Vasen tørres nemt af med en fugtig klud. Brug eventuelt lidt mildt opvaskemiddel – undgå skuremidler og stærke kemikalier, da det kan ridse overfladen.
  • Indvendig rengøring: Hvis vasen bruges til friske blomster, kan du skylle den med varmt vand og lidt opvaskemiddel. En flaskerenser eller blød børste kan bruges til at nå bunden.
  • Opvaskemaskine: Vaser, hvor angivet i beskrivelsen, tåler maskinopvask ved temperaturer op til maks. 50 °C. Undgå placering i nederste kurv (pga. varmelegemet i maskinen) samt placering i spænd, da det kan forårsage deformationer af vasen.

Bemærk: Deformationer som følge af maskinopvask og/eller ukorrekt rengøring af vaser, ikke er gyldige årsager for reklamation.

Placering og brug

  • Varme og sollys: PETG er mere varmeresistent end mange andre plasttyper, men vi anbefaler alligevel ikke at placere vasen i direkte sollys over længere tid, da farverne kan falme.
  • Friske blomster: Vaserne er som udgangspunkt vandtætte, men da 3D-print består af lag, kan der i sjældne tilfælde opstå mikroskopiske utætheder. Hvis du vil bruge vasen til vand, anbefaler vi at teste den først – eller benytte en indvendig indsats i glas eller plast for fuld sikkerhed.

Bemærk: Vi kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle skader som følge af vandlækage.

Bæredygtig omtanke

Vores vaser er fremstillet i PETG-plast, som er både robust og genanvendeligt. Hvis du en dag ønsker at skille dig af med vasen, opfordrer vi til, at du afleverer den på din lokale genbrugsstation som hård plast – eller endnu bedre: giver den videre.

Har du spørgsmål til materialer eller pleje, er du altid velkommen til at kontakte os på mail.